OFFICIALS
Alle stævner
kræver, at der er officials til at sørge for, at tingene glider, at ingen
snyder og at alle får deres korrekte tid og placering. Et stævne kræver MANGE officials,
og derfor skal alle deltagende klubber medbringe et antal officials – som
oftest to: en tidtager og en dommer. Hvis klubben ikke stiller med officials, bliver
klubben pålagt en bod. Det betyder reelt, at klubben ikke kan deltage i
stævnet. Det gode er, at der ikke kræves kendskab til svømning på forhånd for
at uddanne sig som official, så det er noget, alle kan lære på de forskellige
kurser, der løbende tilbydes og som klubben betaler. Men alle klubber synes at
have et problem med at skaffe nok officials blandt forældrene, så det ikke
altid er de få, der uddannede som officials, der skal møde op til alle stævner.
I VI39 Svømning er kravene til forældrene i konkurrenceafdelingen derfor blevet
skærpet.

Krav til forældre
For at en
svømmer kan få lov til at deltage i stævner, skal minimum en forælder/værge uddanne
sig som tidtager inden for det første år som Mini-talent. Svømmer dit barn på
Talent-holdet, skal minimum en forælder/værge uddanne sig som dommer. I praksis
betyder dette for dig som forælder til en svømmer på Mini-holdet, at du efter 12
måneder skal være tilmeldt et tidtagerkursus (modul 1), for at svømmeren kan
deltage i stævner.
Talent-holdet,
at du efter 2 måneder skal være tilmeldt et dommerkursus (modul 2), for at
svømmeren kan deltage i stævner. Der kan naturligvis være helt specielle
årsager til, at enkelte forældre ikke er i stand til at kunne varetage en officialpost.
Det betyder naturligvis ikke, at svømmeren ikke kan få lov til at deltage i
stævner. Skulle I være i en sådan situation, bedes I kontakte
konkurrenceudvalget.
På de næste
sider kan I læse lidt om de forskellige officialfunktioner, der skal varetages
af forældre. Som man kan se, er der mange poster, man kan uddanne sig til som
official, men fælles for alle officials er, at man begynder som tidtager. På
hjemmesiden under ”Info til forældre” er der mere information om, hvordan man
tilmelder sig til officialkurserne. Det er dog ikke nok kun at være uddannet,
man skal også hjælpe til ved stævnerne nogle gange om året.